Akkorder

Click here: => bacmiroper.fastdownloadcloud.ru/dt?s=YToyOntzOjc6InJlZmVyZXIiO3M6MzA6Imh0dHA6Ly9iYW5kY2FtcC5jb21fZHRfcG9zdGVyLyI7czozOiJrZXkiO3M6NDU6IkRlIGbDuHJzdGUga8OmcmVzdGVyIHDDpSBtw6VuZW4gbHlyaWNzIGNob3JkcyI7fQ==


Nej, det flyder i mit blod Som et lydspor i mit indre, en film om bange sjæles mod Jeg glemmer ikke noget af det, jeg søger skæbne i dit blik Dine øjne midt i mørket ligner stjerner på en prik Så jeg bliver ved med at gå Jeg går som om, jeg var forsvundet, som var jeg én, der farer vild Men jeg ved at midt i alting brænder kærlighedens ild I de sjældne øjeblikke som i et længevarende kys bliver et enkelt nu til fremtid, forvandler lidelse til lyst Så jeg bliver ved med at gå JEG FØLGER MIT HJERTE Jeg står og kigger i sort og børstet stål ud over Mols Bjerge efter mulige mål Nu ruller bolden snart igen inde i Fredensvang - jeg må ind til de hvide og synge med på en sang Men først må jeg lige ha´ sendt en tanke af sted - jeg er nødt til at vide, om jeg har hjertet med Inde i stuen der sidder du, du sidder og lytter til gammel U2 Jeg står og lytter til egne tanker Er det mit gamle hjerte, der banker? Finder du ikke hvad du søger kan du i formularen afgive bestilling på titlen, hvorefter produktionen sættes i gang. Hvis jeg kigger dybt nok, hvad vil jeg så finde? Have You Ever Seen The Rain Havets blå Hazy Mind Hele verden fra forstanden Help!

Have You Ever Seen the Rain Havets blå Hazy Mind Hele verden fra forstanden Help! Er jeg stadig besat af den bedøvende nat? Bout a Thing Du Er Du Er Min Øjesten Du satte dig selv i de nederstes sted Du, som gir os liv og gør os glade Du, som ud af intet skabte Efterar Egetræet tungt af alder Elsker dig for evigt En dejlig morgen En kort, en lång En nat bliver det sommer Er du dus med himlens fugle?

imudico_01-77komplet

ET UDVALG AF TEKSTER MED BECIFRINGER: INFORMATION De becifringer, vi har anført under titlerne, er blot de mest elementære, der vil gøre det nemt at komme i gang med at spille numrene. Der er naturligvis et væld af detaljer omkring grundakkorderne, som du selv må lytte dig frem ti. På nogle sange har vi valgt en toneart, der ikke er originalen, men som er lettere at gå til på guitar. Hvis du som et ekstra medlem af De Nye Rejsende spiller til numrene, mens du samtidig lytter til dobbeltalbummet, Hjemveje Live, vil det lyde mystisk. På cd2 spiller Michael Falch på en Martin-guitar, der er stemt en hel tone ned dvs. Du må derfor enten stemme dit instrument ned eller transponere akkorderne, så de matcher indspilningerne. Denne side vil løbende blive opdateret med tilføjelse af yderligere tekster. Baby, baby blue eyes Vil du virkelig sige nej? Skal du ende som nattens dronning der aldrig kom min vej? Jeg kunne have givet dig et lift hvis ikke jeg havde drukket gift Åh, baby, baby blue eyes Baby blue eyes Er du mon den, som jeg tænker og ved du, hvem jeg ku´ have været? Jeg kan mærke, at den kæp i mit øre kan jeg sagtens bære Du kigger på mig og siger: Nu er det er sengetid for pæne piger Og at drenge bygger slotte i sandkassers kongeriger Baby, baby… Nu lukker troldkvinden bare sine øjne som svar Og jeg må vakle væk i ensom majestæt som en kongelig hofnar Baby, baby blue eyes Vil du virkelig sige nej? Skal du ende som nattens dronning der aldrig kom min vej? Jeg gør det, nu giver jeg mig hen Jeg binder mig aldrig igen Se ikke sådan på mig, jeg beder dig, kig nu væk, før jeg brænder fast i dit blik Kys mig ikke, kys mig nu, jo, kys mig overalt Lad mig holde om dig, hold mig, hold fast Jeg har lovet… Bliv du bare liggende til solen går ned og bliv her i al evighed Smid dine nøgler væk, tag aldrig mere tilbage Glem alt, glem alt hvad jeg sagde Jeg har lovet mig selv højt og helligt Jeg binder mig aldrig igen Gør jeg det nu, åh, gør jeg det alligevel? Jeg gør det — jeg elsker igen Jeg har lovet mig selv højt og helligt Jeg binder mig aldrig igen Gør jeg det nu, åh, gør jeg det alligevel? Falch Alle de kilometer, hele den lange vej Alle de smil og tårer sammen og hver for sig Landskaber af kasser, byer af flytterod Du, der drømmer om at få, en hjemstavn i dit blod Du blev én, der altid leder efter alt det, du forlod Så tæt på at føle dig hjemme og så igen rykket op med rode Er der et blivende sted, hvor du kan slå dig ned? Hver gang du drager af sted, drømmer dit hjerte om fred Rejs dit blivende sted Stik en finger i jorden, du bliver ædt af tidens tand Hold et håb i hånden: Nå at blive en landfast mand Lyt nu, hør, det kalder bag endnu et farvel Det, du så let som ingenting, ku´ ha´ sagt dig selv Ude hvor vejene ender, er der et hus, der står tomt Man tror, at i dag bliver som i går, indtil man laver det om Er der et blivende sted, hvor du kan slå dig ned? Hver gang du drager af sted, falder dit hjerte med Rejs dit blivende sted BLUES PÅ MOTORVEJEN Capo 2 Vers C - C - Em - Em Omk D - C - C D Hm Em Nu glider dagens første musvåge ud i tåget morgengry — den pønser på mord Selv er vi menneskekærligt på farten i morgentrafik på vej mod fremtiden - det er i hvert fald det, vi tror Men der er snyd med i det meste, vi foretager os; det er så sjældent, at løgnen holder fri — sig mig lige: Gives der nogen form for garanti for, at det virkelig går fremad med tiden? Er det bare spil for galleriet? Det er Radioavisen, godmorgen Der er kuk i min øresnegl Og blues ude på motorvejen Der er en stor, stabil sol på vej op over kanten og der er en måne på vej ned — dens lys er bare lånt Og, Armstrong, sig det nu ærligt — Var du så på månen dengang eller dopet hele vejen til mål? E -Dm-G Hvor er det mærkeligt at være her, de første fugle uden dig Toget går til tiden; avisen er harmløst på sin vej Et vokseværk har gæstet alle af, en salme fyldt det tomme rum Sangen skriver stadig savn, erindringsgrøn Dit svaletræk er gået stum Og på mit ur der er viseren gået i stå måske selvbedrag, medlidenhedens blå Der er noget, der ikke lysner mere Én der stod dit hjerte nær, én der lod dig høre til i verden Der er noget, der ikke er her mere Alene ud i rustrødt vejr Så dig vakle, så dig visne bort mens du blændede dig tilbage Men glem mig, glem mig, jeg har mærket mig med Detdér og detdér du aldrig sagde Kan dagene hvor du var elsket og forstået gå rundt i ring på den omvej du har gået? Tusmørket ligger i din stue Heltinden vender hjem og en uendelighed bliver tændt En mild melankoli er vist en blivende værdi Tændt i dit fjerne barndomsland som sorte stjerner under vand Kom med ud nu der er supernovalys nu Hvor verdens larm igen bliver fjern. Ud til den nærmeste stjerne Det er den blå time nu Fik du nået det du sku´? Hvor mange helligdage kan vi nå at reparere på Før vi bliver væk i det absurde blå? Der var engang er vokset stor - Det kommer nok er store ord Den evighed, du levede i var kun et menneskeliv Ser du hende, Den Tavse Kvinde, Som altid vandrer landevejen tynd på sin never ending tour? Det er den blå time… Nu skriger mågen ude i tågen Og duehøgen hvæsser sine kløer. Som om den lugter blåt blod Det er den blå time nu Fik du nået det du ku´? Hvor mange helligdage kan vi nå at reparere på Før vi bliver væk i det absurde blå? Hvorfor er det at? Vi erkender, at det er så lidt, vi ved Så vi siger hvorfor dit og hvorfor dat? Hvorfra kom den skræmthed, den flygten Stod det i genernes bog? Løb det usynligt i kroppen I blodets eget hemmelige sprog? For jeg vil se dig le igen Der er ikke noget at være bange for Hvis dine vilde drømme nu bliver væk, hvad så? Vi får smagt på livet, smerten må vi ta´ Og skønheden kommer, den kommer nok en dag Du er den eneste i verden, jeg vil ha´ Jeg lovede dig alt mellem himmel og jord; Nu lover jeg ikk´ meget mere Men ét vil jeg sige: Lige meget hvad der sker så vid at du finder mig her Pust ikke lyset ud Nej, tænd! For jeg vil se dig le igen Der er ikke noget at være bange for Hvis dine vilde drømme nu bliver væk, hvad så? Og her er en sang til at simre på Din himmel, din himmel så blå Din himmel så blå DIT ANSIGT ER ET DIGT Streger i dit ansigt var en streg i regningen engang Nu ligger de som omkvædslinjer i din helt egen sang Der synger de for den, der lytter, om at livet gir og tager Og der er ingen smalle steder, før den dag du skal herfra Dit ansigt er et digt Dit ansigt er et digt Et digt om latter, håb og svigt Dit ansigt er et digt Streger i dit ansigt var en streg i regningen engang Nu ligger de som omkvædslinjer i din helt egen sang Dit ansigt er et digt Dit ansigt er et digt Et digt om latter, håb og svigt Dit ansigt er et digt DIT SANDE ANSIGT Et hårdt beskåret billede er alt, vi ser Bag blinde vinkler lever vi, til gennembruddet sker Selv synes vi, at vi ligner guder i eget spejl Noget nær perfekte uden andres fæle fejl Splinten i min broders øje er for meget Jeg retter aldrig blikket hen på bjælken i mit eget Kan jeg gå en kilometer i dit spor Og lære dig at kende gennem dine dybe ord? Vil du være en krig i sjælen eller bærer du freden ind Vil du bringe lette følelser til alt for svære sind? Hvem er du, sig mig, hvem er du mon? Hvad er dit sande ansigt? Er du mon den, der kommer? Er du mon Ikke bare digt? Er du altid lidt i trods Én af vore, én af os Drømmer du den største drøm Ene, stærk i livets strøm Er du i din egen fantasi Skabt for noget med helte i? Blir kostumet lidt for stort Kommer du ikke til himlens port Er du slave, selv som boss Én af vore, én af os Glider du ud i nattens flod Flyder fra det, du ikke forstod Blir du fyldt af nattens ånd Når du får glasset i din hånd? Er du mørkets kåde gæst Ligner det mon fest på fest Giver den glemsel, nattens fos Én af vore, én af os Nej, på nattens travle torv Der finder du kun større sorg Aldrig bliver dit hjerte let, Bundens dyb er ganske tæt Når du mon frem til punktet nul I dit næste, sorte hul Aldrig giver du hjertet los Én af vore, én af os Beder du andre nu: Giv en hånd Byt min skæbne for lidt ånd Knæk min stolthed, stop min trods Så er du én af vore, én af os EN DRØMMERS BY Capo 3 Vers C - C - Dm - Dm Am - Em - Dm - Dm F sidste takt i verset hedder F G Omk F - C - Em - F Ekstra takt F fra omkvæd til vers Der står en regnbue over indre by, under skyer ligger byen i blød Og vi går en uvis fremtid i møde, lige nu ligner den en druknedød Det´ definitivt slut med de gode gamle dage, snart er din skyline en helt anden sag Du kigger vantro op på Babels Tivolitårn, når du vågner op en tidlig morgen At dit fortov ligner et fast fundament, er bare fup, det´ vist almindeligt kendt Det er en line, du går på, et flydende gulv, hvor en sprække bliver et bundløst hul En drømmer er gift med sin drøm, Som en ledetråd, en levende strøm Den hang der i luften engang En drømmer er gift med sin drøm Pludselig hører du noget ukendt bag trommers tyskerfod Har den lyd været der altid, hvor du gik og stod? Nu ser du bedraget i reklamernes lys, hører om bag romantikken, om bag opgejlet gys Om så kun i glimt har du været der før og følt dig som en del af noget meget større Selv ateisten vender blikket mod Gud når han jubler mod himlen og bare må ha´ det ud En drømmer er gift med sin drøm, Som en ledetråd, en levende strøm Den hang der i luften engang En drømmer er gift med sin drøm En brutal blå himmels signal: Lys og mørke fra den samme kanal Og dobbeltheden elsker poesien, den elsker, som en sang elsker rim En drømmer er gift med sin drøm Og metroen skærer sin grænse gennem byen som en Berlin-mur under de sorte skyer Du har booket dig ind i et stort deja vu, her hvor brølende brosten røber din by Fortæller, fortæl, alting genfortalt, her løb vi, her stod vi, pegede fingre af alt Nu ser vi i farten; vi ser udefra Hvem er det, der har den; hvem er nu star? Var det håbet der gav ren besked på selve afslutningsdagen? Sagde jeg virkelig at det er helt OK, at du har brug for at gå Vi gik i cirkler, gik i sort og grå som havde vi spændetrøjer på I vores haves overflødighedshorn er vi endt som slaver i afhængighed Med hvert sit kors, med hver sin tornekrone har vi slæbt os frem til dette rettersted Farvel… FILOSOFISKE SMULER Dagene bliver færre, mit tilgodehavende mindre hver dag Jeg siger det ikke højt, men der må mest være rester tilbage Jeg kan ikke påstå, at livet har snydt mig for noget Der er ikke mange udsigter, jeg ikke har set, ikke mange veje jeg ikke har gået Jeg har fået kærligheden at føle og jeg vil stadigvæk ha´ mere Hvor er De dog bedårende, lille frue, Kom bare, sæt Dem her Alle de dansende dage med det intense nu som totempæl De ligger langt tilbage, nu drømmer jeg om ro i min sjæl Jeg ude af orkanens øje, blev reddet ind fra dybe vand Men jeg er nærmere målet end nogensinde - nu kan jeg næsten ro i land Jeg har fået kærligheden at føle… FODSPOR I HAVET Trods alle dine løgne, store og små, elsker jeg dig ufortrødent mens jeg ser dig stå Og danse i sneen uden fodtøj på Så ramt af en smerte du endnu ikke kan forstå Grib nu chancen, hold nu fast Bind dig nu til skibets mast Med øjne der kun kan se det øverste lag Og stadig kun har en kort evolution bag sig En dag smelter isen og vandet bliver hav Du går langs stranden og du finder dit rav Sejl nu ud, nu du kan se At ingen frost vil vare ved I morgen er du væk og ude af syne Kun én man husker ude fra byen Husk hvad du selv sagde i snedrivens blod: Jeg er en slave af kaos, en dyrker af rod Red dit smil, og søg dit held Red dig selv nu fra dig selv FORKÆL DIG SELV Nu har jeg svigtet alle pligter og købt mig fri af alle bånd der bandt Nu er der ingen der kan stille krav — jeg er en fri mand nu; omsider ene mand Nu har jeg kun mit dobbeltjob og en halvfuld dobbeltseng Jeg er fulltime workaholic nu og min pind er nu mit egentlige hjem Nu vil jeg nusses, jeg vil nurses, jeg vil plejes som en døende patient Jeg vil ha´ VIP-behandling, jeg vil treates som en sladderspaltekendt Ja, lad mig ligge i jacuzzi med vinreolen bugnende fyldt Og fri mig for al pegefinger, jeg påtager mig ingen verdens skyld Tiden skriger: forkæl dig selv! Så jeg forkæler mig selv Til alle andre må jeg sige farvel — forkæl dig selv - ihjel Jeg vil ikke ha´ noget pis mere, jeg ønsker eksistens uden besvær Du kan gi´ en fuld kropsmassage og slutte med at salve mine tæer Men lad vær at regne med mere, jeg tror kun på økonomisk vækst Jeg tror ikke en døjt på kærlighed, højst på løs og usikker sex Tiden skriger… Fri mig for det store dybe, drop dit filosofiske halløj Fyld mit glas og glid med mig væk fra vores tankemylders støj Jeg tror ikke på noget, jeg tror på Ingen, tror på ingenting Gnid mig ind i den sidste olie og lad mig kneppende sove ind… Tiden skriger… FRIT SVÆVENDE I ET ØJEBLIKS DANS Frit svævende i et øjebliks dans lover jeg mig selv med min 6. Jeg ved, jeg troede; jeg tror, du troede, at vi kunne finde os en helt ny kode Jeg håber, vi vil huske… Nu er du en fuldstændig fremmed et sted, dig som jeg lovede at blive gammel med Er det der, hvor vi svigter den drøm, vi har haft, at vores beundring bliver til bitter foragt Jeg håber, vi vil... Du får mig til at føle mig som Født på ny Født på ny Jeg føler mig som født på ny Jeg troede, jeg for alvor blev en cool professionel Da jeg først fik set det lilla loft i Lily´s kapel Lidt klamphug og lidt humbug hist, et luderjob, en loppetjans her Og det første ideal det ser man ikke skyggen af mere Men hvad er det, der sker Hver eneste gang jeg ser dig? Du får mig til at føle mig som Født på ny Født på ny Jeg føler mig som født på ny Jeg troede jeg var nået til det punkt hvor intet mere Hverken kunne glæde eller ryste og chokere Nu står jeg som en nybegynder, kender ingen smarte tricks Og du er sikkert ingen engel, men du ligner på en prik Og hvad er det, der sker Hver eneste gang jeg ser dig? Er jorden en firkant, eller er den rullende rund? Historien gentager sig… Du kan flygte fra tvivl, fra svaghed og frygt Ind i en sort-hvid verden så firkantet tryg HJEM GENNEM NATTEN Jeg havde lovet mig selv at slå mørket ihjel Og give mig lyset i vold, ikke mere midnat i mol Men nu kører jeg igen igennem melankoli I en film jeg ikke har lyst til at stå på rollelisten i Nu hvor månen er skjult er jeg igen nattens fugl Måske snart løbet tør og snart tilbage til før? Hvordan kan jeg glemme hvor det er, jeg hører hjemme? Er hjemme altid et andet sted, end der hvor jeg slår mig ned? Hjem gennem natten, hjem, hjem, hjem Lever jeg stadig i frygt, foragter det, der er trygt? Er jeg stadig besat af den bedøvende nat? Andersens Boulevard Og jeg har spillet højt i alle eventyrene Og spillet smart i alle modebyerne Med dig er det altid bare klart - Og Irma-hønen sidder stadig fast i køerne Og biler lægger stadig æg i Søerne Hans Knudsen han er aldrig ligeglad København — du er stadigvæk Min hovedstad HVAD HAR DU PÅ HJERTE? Hvad har du på hjerte? Vil du løfte mig op eller bringe mig smerte? Hvad er mon din plan? Hvad går den mon ud på? Er jeg et bud i det blå, du bare gi ´r et skud på? Hvad har du på hjerte? Kan du elske mig og lære mig at bære det? Kan vi synge samme sang, kan vi lære det? Synge samme sang Hvad har du på hjerte? Hvis jeg kigger dybt nok, hvad vil jeg så finde? Hvis jeg er én kvindes mand, er du så én mands kvinde? Kan jeg holde dig varm og være din klippe? Vil du stadig ha´ lyst og ikke bare slippe? Hvad har du på hjerte…. Min elskede, vil du mon være det og blive min en gang? HVORNÅR ER VI DER? Du siger, du godt ku tænke dig at jeg var ung igen At se mig én gang være der hvor drengene bliver mænd Jeg siger dig, der er ikke nogen misundelse herfra Men over dig står sommeren med sin stjernehimmel klar Hvornår er vi der? Nu leger unge kærester Amsterdam ved Århus Å Der gik vi langs kanalerne, det tænker jeg nu på Hvor mange sommernætter får vi lov at ligge tæt? Hvordan sku du ku love mig, at du aldrig vil blive væk? Du siger, du godt ku tænke dig at vi blev gamle nok Og nåede at få sjælen med før dagene slap op Jeg siger dig, jeg vil værne om den drøm, du stadig har Vi kører mod en solnedgang Vi finder nok et svar Hvornår er vi der? Anderledes hånet af verden, uden kærlighed Men gik du i graven og vidste præcis at den der ler bedst, er den der ler til sidst? Vi går - går i de stores spor I alt for små sko med vores alt for store ord Men vi står, står - vi er stående Og vi går, går - vi er gående Vi går i de stores spor Og sig mig, Henrik Pontoppidan, hvad skete der mere da filmen den knækkede for Lykke-Per Fandt han sig selv eller fandt han sin Gud da chancen var brændt, og da livet løb ud? Og vi går -…. Er I der stadig, derude et sted i Odysseus-flakken uden mål og med? Ord kan forvandle, hva´ så, F. Jac vil du med ud en tur og gå i tak? Hver gang vi tror, at vi igen kan flyve falder vi ned igen Nu falder regnen over vores Sjælland - og sætter verden under vand og vi er dem, der må flygte fra De elskendes Land Der er en sorg som en pæl i mit bryst Der er ikke noget, der bringer mig trøst? Vi har mistet det midtpunkt, vi levede i - du er stadig derude, men ikke mere min Når jeg ser dig, ser jeg langt tilbage - en sommerdag ved Bagsværd Sø På flugt fra deres etablerede samfund og aldrig, aldrig skulle vi dø Nu siger dit blik: Der er kun lyden tilbage af den lykkelige kærlighedssang Jeg løb fra løfter; jeg ku´ ikke leve op til, din drøm om hvem jeg blev en gang Nu falder regnen over vores Sjælland Nu står din verden under vand Jeg driver videre — uden at vide hvordan Der er en sorg… Jeg ved, jeg elskede hver en strofe af dig Jeg ved jeg lå på knæ Jeg gjorde dig til min frelsende engel - Ku´ jeg være det bekendt? Skal vi virkelig gøre helvede hedt efter al det liv, vi fulgtes ad? Skal vi nu til at se skævt til hinanden og lukke vores himmel med had? Nu falder regnen over vores Sjælland og sætter verden under vand og vi er dem, der må flygte fra De elskendes Land Der er en sorg… ILD Lad mig holde om dig, vær mig nær, jeg kan bære dig, hvis du la´r mig bære Det er nu vi brænder, det er snart forbi, et øjeblik endnu, så er vi fri Nu lyder nattens skrig fra fjern og nær fra Friheden Station ind til d´Angleterre Det er nu vi lider, betaler vores pris for hvert et skridt der førte os væk fra paradis Hvem ved når regnestykket gøres op med plusser og minusser og bund og top Men det vil ikke undre spor hvis himmel og helvede var på jord Himmel og helvede er her midt i livet Hvis du vil være min ild, så vil jeg være dit liv Jeg aner ingenting om dommens dag, ved kun at der er en uvis tid tilbage Jeg ved at hjertet slår sit sidste slag, at livet slutter der en skønne dag Lige her og nu, ved Himmeriges port - hvert ord betaler for alt, hvad vi har gjort Hver lille gave, det var, du gav, hvert lille ord, det var godt du sagde Himmel og helvede … Lad mig holde om dig, vær mig nær Jo, jeg kan bære dig, hvis du la´r mig bære Det er nu vi brænder, det er snart forbi, et øjeblik endnu, så er vi fri Himmel og helvede… I MIN BARNDOMS LAND Tekst: Michael Falch. Og alle nattens tårer lyser soleklart Fra sindets mange kroge i dagens spæde start Det er til tider alvor og langt fra comedy Hvis nu kineserne kommer - så kommer de Jeg står stille …. JEG BLIVER VED MED AT GÅ Jeg gik engang med åbne arme, var én som lykken havde valgt Jeg hørte hjemme alle vegne, jeg følte mig i pagt med alt Nu går jeg mest omkring i blinde med kæmpestore briller på Med en sæk af tunge bøger der er så svære at forstå Men jeg bliver ved med at gå Kan jeg glemme alt det glemte? Nej, det flyder i mit blod Som et lydspor i mit indre, en film om bange sjæles mod Jeg glemmer ikke noget af det, jeg søger skæbne i dit blik Dine øjne midt i mørket ligner stjerner på en prik Så jeg bliver ved med at gå Jeg går som om, jeg var forsvundet, som var jeg én, der farer vild Men jeg ved at midt i alting brænder kærlighedens ild I de sjældne øjeblikke som i et længevarende kys bliver et enkelt nu til fremtid, forvandler lidelse til lyst Så jeg bliver ved med at gå JEG FØLGER MIT HJERTE Jeg står og kigger i sort og børstet stål ud over Mols Bjerge efter mulige mål Nu ruller bolden snart igen inde i Fredensvang - jeg må ind til de hvide og synge med på en sang Men først må jeg lige ha´ sendt en tanke af sted - jeg er nødt til at vide, om jeg har hjertet med Inde i stuen der sidder du, du sidder og lytter til gammel U2 Jeg står og lytter til egne tanker Er det mit gamle hjerte, der banker? Lyder som et omkvæd dybt i mit sind Vil jeg stadig gå hele vejen? Jeg står her og beder om et tegn Jeg følger mit hjerte …. Vi må alle sammen slås for vores historier En dag gør vi op med alle vores pudsede glorier Og det banker helhjertet derinde Jo, mit hjerte banker — det banker for hende Fatter fatted´ aldrig, at jeg aldrig fik et job Han håbed´ til det sidste, at musikken holdt op Først da han lå for døden, det var dagen før Sa´ han det, jeg håbed´ på: Jeg´ stolt af det, du gør! Inde i stuen der sidder du, du sidder og lytter til gammel U2 Jeg står og lytter til egne tanker Er det mit hjerte, der banker? Jeg følger mit hjerte Jeg ved, at jeg tror på en skæbnesnor Jeg følger mit hjerte Der er mere mening end tomhed på jord Jeg følger mit hjerte KALVEHAVE MARK Jeg går på en jord blød af levende minder, af visne blade og nedfalden frugt Årtusinders somre og græsplæners dufte, af flokke af ulve og hjortenes flugt Jeg går på en jord våd af smeltevandsfloder, af snedronningers riger i grus Af viften med haler og skørternes susen, af mammutters musth og mændenes rus Jeg går på en jord sort af jægerens ildsteder, af buer og pile og vikingers skål Af rustne geværer og hekse på bålet, af aske og orm og elektriske ål Her er den jord, du går på Her er de ord, du står på Af jord er du kommet, til jord skal du blive Ind i mellem glemmer du, hvad du sku´ sige og går og bli´r lidt taknemmelig Jeg går på en jord hård af pilgrimmes fodspor, at tørrede tårer fra kærester forladt Af størknede drømme og digterens klatter, af soldaters blod fra en nederlagsnat Jeg går på en jord tung af forfædres knogler, af gift og sved og modstandskamp Af solvogne, guldhorn og røde fluesvampe, af tømmermænd, pigtråd og hippiers hamp Her er den jord… Jeg går på en jord let af børnenes sange, af sommerfuglevingers magi Af grovbraldremænd og af Egtvedpiger, af støv fra pick up´er og sex i det fri Jeg går på en jord, som jeg selv finder ord for: En klode af storskrald? En have af guld? Så rammer en spørgende skygge min skulder: Hvor længe endnu før du selv er muld? Bliver jeg tyk eller tynd, bliver jeg rig eller fattig og glad eller sur eller hvad? Kære Vorherre, jeg bliver syv år den fjerde, så tiden den flyver af sted Jeg tror godt, jeg tør at tage mod til og spørge om der er noget, du vil hjælpe mig med Vil du gi´ mig en trøje med nummer 11 på ryggen på det rigtige landshold en gang? Kære Vorherre, pas godt på min mor, min far og min søster og bror Og husk at det er ham med nummer 11, jeg vil være Husk det nu, Kære Vorherre! Kære Vorherre, jeg vil love at lære osse at sparke med højre ben Jeg vil træne hver dag, til min fod falder af selv når banen er dækket af sne Hvis du sender en bold ind i feltet, så rykker jeg uden om to mand og scorer Kære Vorherre, pas godt på… Kære Vorherre, vil du love på ære, på amar og halshug, ved Gud Ikke at sige noget til nogen om vores hemmelige mission Og ikke bare gå deroppe og trække tiden ud? Lad mig lige se dig Åh, holder jeg aldrig op med at holde dit væsen for helligt og himmelsk din jordiske krop Lad mig lige se dig Elskede, lån mig bare Selv om vi nu ved, at ingenting varer Ingenting varer ved Hvor har du mon været så længe var du væk Fik du nye roller, blev du lige lovlig kæk? Nu er du her igen - er det stadig den samme sang Som dengang vi var nye i faget og alting var første gang? Lad mig lige… Sig mig lige, før du går igen: Hvad er lænker, hvad er kærlighed? Straffer vi bare hinanden ved at lade denher serie blive ved? Det er som at være på tålt ophold som fange på fjendtlig grund Hæv nu besættelsen, sæt mig fri med et sidste kys fra din mund Lad mig lige… LANGT FARVEL Når alt kommer til alt, og det gør det vist nu Er der ikke meget, der ender, som vi troede det sku´ Der er huller overalt, utætte vinduer og døre Det er en medtaget bygning, og tabet vokser sig større Der står en tusmørkesol over Jylland i vest Med den går min dagsform ned i en sæk Et liv er et langt farvel Virkelighed er fake, erindring er fup Borte har været her og taget rub og stub I øde gader går jeg med farvel i mit blik Farvel og tak for alting i den historie jeg fik Et liv er et langt farvel Og træerne står og suser deres gamle melodi Og nattevinden hvisker: Det er forbi, det er forbi Et liv er et langt farvel Et liv er et langt farvel og vi pakker igen, og vi takker af Vi tæller vores sejre i begge lejre, men hjertet gemmer alle nederlag Et liv er et langt farvel LILLE, ULYKKELIGE MENNESKE Djævelen har skrevet på din væg: Intet i livet er skægt Du kan aldrig ånde lettet op, en fremmed har besat din krop Den sir, du ikke skal komme for godt i gang, Tænd mørket, sluk livsglædens sang Du dur jo ikke, væk! Lykkelig er den, Der kan finde en ven inde i en andens hånd Lykkelig er den, lykkelig er den Jeg kan se stjerner, jeg kan se et verdenshav, Jeg kan se børn ligge trygt i de uskyldiges nattesøvn Og jeg kan se skibe, jeg kan se fly på vej, Jeg kan se nattog bringe lykkelige kærester sammen igen Lykkelig er den... Når jeg ser langt, langt ind Bag de billeder, jeg ser Så er idyl kun idyl et kort øjeblik, ikke mere Lykkelig er den... Er der ingen vej udenom? Må vi gå hver til sit så alene som dengang vi kom? Men lov mig, du ikke bare siger: ryg og rejs! Indrøm det bare: Du var lykkelig undervejs Du lå som mit hjertes nabo på sønderjysk pas Du lagde en finger over min mund midt på Blaagaards Plads Du hang som de indfødtes røgslør i en natblå Ford Maverick Jeg gik hele vejen med dig i min hånd og det lignede os to på en prik Jeg kender dit stille sind snart bedre end mit Det næste vi hører bliver lyden af tavse skridt Er der ingen vej tilbage? Er der ingen vej udenom? Må vi gå hver til sit så alene som dengang vi kom? Men lov mig, du ikke bare siger: ryg og rejs! Indrøm det bare: Du var lykkelig Indrøm det bare: Du var lykkelig Indrøm det bare: Du var lykkelig undervejs MED HJEM Jeg kan ikke nå dig, du kan ikke nås Du tror, du er alene i det tomme rum Vil selv, kan selv, skal selv lyder ordren i dit sind Og din mørkets fyrste lukker ingen sol ind Og jeg kan ikke få dig til at se den verden, der er udsigt til Du går som blind igennem livet og falder i det samme hul igen Tro du stadig på, at det er dig, der styrer showet? Ved du hvor du allerhelst vil hen? Ansigtets usikre smil, frygtens facade Som om smerten bliver væk, bare vi virker glade Her er jeg så, mor og far, her er jeres barn Så voksen at se på, så tilsyneladende erfaren Men en kender kan se, jeg ikke har rykket mig en meter Jeg stadig nøjagtig ham, der var jeres egen lille Peter Jeg lukker mine øjne, vil stille gå i stå Jeg selv kan ikke standse min sjæls konstante råb Jeg holder mine hænder om råbet i det blå Tøm min sjæl for frygt og send den tryg tilbage Fyldt op igen med håb Hør den vrede der taler skjult, hør min hånlige latter Se mig dulme min længsel blandt de andre besatte Se min tørst, se min bundløse trang, se mig dopet og elskovssyg Se mig nøgen i fosterstilling som en kronisk født på ny Her er jeres bundlinjes bund, alle jeres rødvinspletter Her er jeres husspektakler, jeres spild af liv på gulvtæpper Og her er din pels i laser, mor, slæbt igennem sneen, Og her er dit slips fra garagen, far, endnu en kikser, endnu én Jeg lukker mine øjne... Her er en barndoms bitre piller, hundrede søvnløse nætter Med jeres vanvidsscener som evige solpletter Altid skrigende i entreen: Du må ikke gå nu, far, lad nu være Du må ikke dø nu mor, stop nu, træk nu vejret I anede ikke et sekund, hvad det var, I gjorde, Men jeg har slæbt jeres bagage med rundt, siden jeg som lille dreng blev stor Og jeg må tilgive hvert sekund, hvad prisen end må være Det er stadig så lidt jeg kan, jeg har så meget at lære Jeg lukker mine øjne... Ansigtets usikre smil, frygtens facade Som om smerten bliver væk, bare vi virker glade Her er jeg så, mor og far, her er jeres barn Så voksen at se på, så tilsyneladende erfaren Men en kender kan se, jeg ikke har rykket mig en meter Jeg stadig nøjagtig ham, der var jeres egen lille Peter Jeg lukker mine øjne, vil stille gå i stå Jeg selv kan ikke standse min sjæls konstante råb Jeg holder mine hænder om råbet i det blå Tøm min sjæl for frygt og send den tryg tilbage Fyldt op igen med håb Hør den vrede der taler skjult, hør min hånlige latter Se mig dulme min længsel blandt de andre besatte Se min tørst, se min bundløse trang, se mig dopet og elskovssyg Se mig nøgen i fosterstilling som en kronisk født på ny Her er jeres bundlinjes bund, alle jeres rødvinspletter Her er jeres husspektakler, jeres spild af liv på gulvtæpper Og her er din pels i laser, mor, slæbt igennem sneen, Og her er dit slips fra garagen, far, endnu en kikser, endnu én Jeg lukker mine øjne... Her er en barndoms bitre piller, hundrede søvnløse nætter Med jeres vanvidsscener som evige solpletter Altid skrigende i entreen: Du må ikke gå nu, far, lad nu være Du må ikke dø nu mor, stop nu, træk nu vejret I anede ikke et sekund, hvad det var, I gjorde, Men jeg har slæbt jeres bagage med rundt, siden jeg som lille dreng blev stor Og jeg må tilgive hvert sekund, hvad prisen end må være Det er stadig så lidt jeg kan, jeg har så meget at lære Jeg lukker mine øjne... Vær min stjerne, mens vi er Jeg plejede altid at vide hvor jeg var; jeg havde tit skråsikkert svar Jeg ku´ gå lige hvor svimmel verden den end var Men nu er jeg lisså rundtosset selv, svimmel i tidens karrusel - den 7. Vær min stjerne, mens vi er Og jeg kan ikke love dig det halve kongerige Det er det virkelige liv og du ved, hvad det vil sige: Det´ langt fra altid lykken; det´ surt, surt slid hvis du gider ha´ mig og ta´ mig og elske mig Vil du være stjerne og lyse for mig i denher gudsforladte tid hvor modefarven den er sort som livets nat Jeg bor i et hus i splid med sig selv, hvor ingen våbenhvile er med sikkerhedslåse og geværer der er ladt Men midt i mit mørke før jeg går helt i sort så spør´ jeg: Vær min stjerne, vil du være min stjerne Vil du være? Vær min stjerne, mens vi er Min stjerne Vil du være min stjerne? Vær min stjerne, mens vi er! Vil du være min stjerne, mens vi er? MOD INDRE URO Falch 2016 Når alting i dig dirrer, og dine øjne stirrer vildt Og du halser efter chancerne, og det hele synes spildt Du gemmer dig for verden, og tror, at alle glor Og du kryber langs panelerne, og alt det smukke ligner lort Mod indre uro, mod indre uro Når alt det, du kan føle er som pile i dit sind Og tankemylder kværner i et sindssygt hjernespind Når du tror, at håber lyver, og kun kynismen taler sandt Når du ikke tror på lykken mer og på eventyrets land Mod indre uro Hvad kan være din modgift mod indre uro? Når din knude nede i maven er blevet hård som sten Og du spejder efter vennerne og ikk' kan finde én Og mennesker ligner trusler, og nationen fjendeland Og troen ligger på et lille sted, og vejen løber ud i sand Mod indre uro… Kan du være min modgift mod indre uro? De hilser på mig, alle dem jeg møder her Fanget er de fleste, de drømmer ikke mere Og hvert blik fortæller kort og godt om hvad der sker Når man har lykken i sin hule hånd, slipper og vender sig om og ser den løbe lisså let som den kom Mød mig i mørket...

Klik på fanen Sangliste og se alle sangene i Eksempler på danske kunstnere i Sangbogen 4: STEPPEULVENE, KIM LARSEN, ANNE LINNET, SEBASTIAN, ONE TWO, RAY-DEE-OHH, GNAGS, TV·2, C. Der er naturligvis et væld af detaljer omkring grundakkorderne, som du selv må lytte dig frem ti. På sidste skoledag, åh uh åhh, de første kærester på månen, de første kærester på månen, de første kærester, de første kærester. Hvis jeg kigger dybt nok, hvad vil jeg så finde? There Will Be Time I Am A Rock I Believe I Can Fly I Can?